Besøg Inkariget

Ecuador var en gang en del af det store inkarige, men landet er i dag et af de mindste i Sydamerika. På trods af den beskedne størrelse, er der tale om et rigt land. Især når det gælder kultur og mindeværdige naturoplevelser.

Jungle, fredede bydele og sneklædte tinder

Ecuador er mest af alt kendt for Galápagos, men i Ecuador finder man tillige højlandet med Andesbjergenes sneklædte vulkaner, dybe kratersøer, golde bjergpas, tågeskov, tropisk lavland samt den store grønne Amazonjungle. I bjergene kan man besøge de små indianerlandsbyer og farvestrålende markeder.

Sydamerikas smukkeste gader

Hovedstaden Quito er uundgåelig når man rejser til Ecuador. Quito er den første by, der blev erklæret en World Heritage Site. Byen ligger smukt i en dal og breder sig op over højderyggene, der er placeret 2.850 meter over vandoverfladen. Den gamle del af byen er fredet, og er en af de ældste byer i Sydamerika. Hvide huse med blå skodder og indre gårdhaver pryder det smukke gadebillede. Katedralen i Quito er opført af sten, indvendigt består bygningen af træ belagt med guld i en stil, der er et sammensurium af barok, maurisk og indiansk.

Opdag berømte Galápagos

Galápagos oplever man bedst fra et mindre skib som er designet til at cruise mellem øerne, anke op tæt ved land, hvorefter man sejler i små både ind til et intimt møde med naturen på øerne. Galápagos ligger 970 km ude i Stillehavet, og man kommer dertil med fly fra Quito. Op af det turkisblå hav rejser der sig over 60 større og mindre øer. Alle er af vulkansk oprindelse og hjem for mange eksotisk, bizarre og enestående dyr samt planter.

 

Enestående dyreoplevelser i Ecuador

Landskabet varierer fra råt med store størknede lavasten, klipper, kratere og kæmpe kaktus til frodig natur med små søer og grønt krat. Galápagos kyster har de smukkeste blå laguner med øde strande i hvide, røde, grønne og brune nuancer, som står i skarp kontrast til det turkisblå vand og de sorte lavasten. Vandet er rent, klart og perfekt til at snorkle og svømme i med pingviner, sæler, søløver, havskildpadder, hajer og rokker.

Klimaet i Ecuador

Ecuador har en meget varieret natur, som betyder, at klimaet og vejret også er meget forskelligt. Ved kysten vil man opleve et tropisk klima. Det tropiske klima ved kysten gør, at man har en gennemsnitstemperatur der ligger på omkring 25 grader. I Andesbjergene, hvor Ecuadors hovedstad er placeret, finder man et langt mere tempereret klima. Her ligger gennemsnitstemperaturen på omkring 20 grader. I Ecuadors regnskov er klimaet også tropisk. Gennemsnitstemperaturen ligger også her på 25 grader, men i modsætning til kysten er der her en langt højere luftfugtighed.

Morten Westergaard, rejsekonsulent og medarbejder hos Discovery Travel

Har du spørgsmål?

Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa, Oceanien & Syd- og Mellemamerika
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04

Estelle Torp. CEO og ejer af Discovery Travel

Har du spørgsmål?

Estelle Torp
Direktør & Rejsekonsulent
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 01


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.

Concierge 24-7, logo