Last Word Kitara
Safariforkælelses på første klasse i Sydafrika
Kort og godt - søger I en af de skønneste safari lodges i Sydafrika, skal I vælge Last Word Kitara, hvor der venter jer uforglemmelige safarioplevelser i et privat reservat med et fåtal af turister og et yderst rigt og frit strejfende dyreliv.
Last Word Kitara ligger med Kruger National Park som nabo og med en unik placering langs Klaserie-floden i Klaserie Private Nature Reserve.
Floden er særdeles tiltrækkende for Big Five, og det er normalt at spotte savannens dyr og et alsidigt fugleliv fra jeres egen terrasse eller fra lodgens hyggelige lounge område.
Bush walks, game drives og helikoptertur
Hver morgen og hver eftermiddag tilbyder Last Word Kitara safaritur med engelsktalende safari guide og en ranger.
Før solopgang kører I ud i åben jeep, så I kan opleve dyrene, hvor de er mest aktive. Undervejs får I serveret lækker morgenmad
Sidst på eftermiddagens safari finder guiden et skyggefuldt sted, hvor I nyder et glas bobler, inden I fortsætter ud i bushen på udkig efter løver, elefanter og bushens øvrige beboere.
Vil I se det hele lidt fra oven? Så kan I tilkøbe en helikoptertur, der løfter jer op i det højere luftlag. Under flyvningen får I set dyrene fra oven, Drakensberg Mountains, et kludetæppe af biomer og ikke mindst den imponerende Blyde River Canyon, som er verdens 3. største kløft.
Afrikansk boma dinner og infinity pool
På Last Word Kitara kæles der for hvert eneste måltid – hvad enten I nyder maden under lodgens 800 år gamle sjakalbærtræ, på en picnic i den afrikanske bush eller i den smukke boma under en stjernebesat nattehimmel.
Kokkenes glæde over at skabe mindeværdige madoplevelser til gæsterne giver sig også tydeligt til udtryk i de afrikanske specialopskrifter. Især under den særlige boma dinner, hvor bålet tændes og I oplever sang og dans fra den lokale Shangaan-kultur.
Infinity poolens intense blå farve stråler om kap med områdets varierende grønbrune nuancer. Den indbyder til afkølende dukkerter efter en oplevelsesrig dag på safari og til stunder, hvor den formidable udsigt kan nydes i fulde drag.
Luksussuite med flodudsigt og egen gin bar
De seks suiter på Long Beach Kitara har alle den smukkeste udsigt ud over floden og den uberørte natur.
Farverne fra landskabet og inspirationen fra den afrikanske kultur er trukket med indenfor og pryder de komfortable møbler og smukke tekstiler.
De 70 m2 store suiter har eget badeværelse, inden- og udendørs brus, badekåber, slippers, gratis Wi-Fi, aircondition, kaffe- og te faciliteter, privat terrasse, gin bar m.m.
Last Word Kitara støtter lokalsamfundet
Last Word har 4 små boutiquehoteller i Sydafrika, som alle støtter naturbevarings- og samfundsinitiativer i Greater Kruger-området, herunder projekter, hvor unge i lokalsamfundet uddannes i naturbevarelse.
SE REJSEFORSLAG
Har du spørgsmål?
Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent på Afrika, Mellemøsten & Det Indiske Ocean
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 02
Har du spørgsmål?
Estelle Torp
Direktør & Rejsekonsulent
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 01
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.