SYDAFRIKA
Sydafrika er hele verden i ét land
Sydafrika er et enestående rejseland og meget forskellig fra de andre afrikanske lande. Sydafrika betegnes som ”hele verden i et land” – og det er ikke overdrevet.
Landet har imponerende og varierede landskaber, en rig blanding af kultur samt et mangfoldigt dyreliv, læg dertil charme, raffinement og historie – et land som man absolut ikke må gå glip af at opleve.
I kan kombinere en "vild" safari med storbylivet i Cape Town. Hoppe ombord på det luksuriøse tog Rovos Rail og vælge at ende ved Victoria Falls i Zimbabwe eller I kan starte med en strandferie og slutte med ophold på en eksklusiv herregård midt i vinmarkerne.
SAFARI CAMPS OG LODGES I SYDAFRIKA
Søger I det perfekte udgangspunkt for safari i Sydafrika, så har safari lodgen/campen stor betydning. Er det indhegnet? Er dyrene indhegnet? Bor I i telt, værelse, suite eller bungalow? Er der fuld forplejning og er drikkevarer inkluderet? Hvad skal man pakke til en safari? Foregår game drives i åbne eller lukkede biler? Spørgsmålene kan være mange omkring safari i Sydafrika. Se vores udvalg af lodges og camps i Sydafrika eller ring til os, så fortæller vi gerne mere.
Hoteller i Sydafrika
Det er ikke helt ligegyldigt, hvor man bor i Sydafrika - især ikke, hvis der er noget helt specifikt man søger. Skal det være storby oplevelser, anbefaler vi naturligvis et hotel i eller nær Cape Town. Er I mere til ophold ved kysten eller i vinlandet, så finder vi naturligvis også det rette sted til jer. Eller måske drømmer I om at opleve Sydafrika fra luksustoget Rovos Rail? Se vores udvalg af hoteller i Sydafrika herunder eller ring til os, så fortæller vi gerne mere.
Besøg Sydafrikas vidunderlige hovedstad Cape Town
Cape Town er den smukkeste by på Sydafrikas sydspids, ombrust af både Atlanterhavet og Det indiske Ocean med det 1.086 meter høje karakteristiske Taffelbjerget i ryggen.
For foden af bjerget kan man se den indbydende Victoria & Albert waterfront med spændende shopping, underholdning og restauranter i et ombygget pakhusmiljø, mens sælerne ligger på molen og soler sig.
Gåture i Cape Town med museer og det livlige loppemarked Green Market Square. Pragtfuld mad – og billig – på byens mange restauranter. Sejl ud til Robben Island, Nelsons Mandelas gamle fangeø og nu et museum drevet af efterkommere af de tidligere fanger. Nyd Kirstenbosch på den anden side af Taffelbjerget, en hel dag i en forunderlig og pragtfuld botanisk have.
Smag på Sydafrikas berømte vinland
Vinlandet, som ligger 45 minutters kørsel fra Cape Town, er kendt for sin vinproduktion og de mange vingårde og små charmerende byer bygget i Cape Dutch arkitektur. Man kan tage på vinsmagning og nyde alt fra dejlig park picnic til de ypperste gourmetmåltider – enten på dagstur eller med overnatning på vingård.
Tag en tur langs naturskønne Garden Route
Garden Route er strækningen mellem byerne George og Port Elisabeth i det sydlige Sydafrika - naturen, blomsterne og kystvejen gør køreturen helt speciel. Der er strudsefarme og hyggelige kroer på strækningen.
Uforglemmelig safari i Kruger nationalpark
Kruger Nationalpark er en af Afrikas største vildtområder med en størrelse som Jylland og hjem for 1500 løver og alt andet storvildt inkluderet the Big Five. Vi arrangerer ophold i private game reserves i selve Kruger og uden for på lækre lodges med superb service. Safarien foregår i åben safaribil – en helt unik og intens naturoplevelse. Der findes mange andre safariområder end Kruger, hvor man kan komme på malariafri safari og hvor selv familiens yngste kan komme med på safari.
Vejret i Sydafrika
Årstiderne er modsat af de danske. Det vil sige at når det er sommer i Danmark er det vinter i Sydafrika. Klimaet varierer stærkt fra egn til egn. Den nordlige del har subtropisk klima med varme somre, regnskyl forekommer ofte i januar til marts. Den bedste periode at se dyr er maj til oktober, hvor vejret er køligere, hvor det ikke er usædvanligt med nattefrost om natten men med solrige dage på 20-25 grader. Den sydlige del har middelhavsklima med varm sommer og dagtemperaturer omkring 25 grader samt blæsende regnfulde vintre (juni-august) med dagtemperaturer omkring 13 grader.
Det siger vores gæster:
Birgitte og familien i Sydafrika
Vi er en familie på seks, der lige har været på vores bedste ferie nogensinde, takket være Annette hos Discovery Travel. Hun sammensatte en super tur til en super pris rundt i Sydafrika. […]
Har du spørgsmål?
Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent på Afrika, Mellemøsten & Det Indiske Ocean
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 02
Har du spørgsmål?
Estelle Torp
Direktør & Rejsekonsulent
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 01
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.