New Zealands Højdepunkter

Forslag til dagsprogram til New Zealands højdepunkter

 

Dag 1: Ankomst Auckland
Ankomst Auckland ”City of Sails”. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til hotellet, hvor I tilbringer 2 nætter. Hotellet ligger i hjertet af Aucklands shopping/forretningsområde med udsigt over byen og lystbådehavnen. To nætters ophold på Grand Mercure Auckland, Superior City Side View inkl. morgenmad.

Dag 2: Gourmet Food & Wine Tour
Auckland har en af verdens smukkeste beliggenheder på 60 gamle vulkantoppe, en moderne by omgivet af subtropiske øer, funklende blåt vand og regnskov, hvilket gør Aucklands livsstil helt unik. I dag har vi inkluderet en Gourmet Food & Wine Tour til den smukke ø, Waiheke Island, som ligger blot 40 min sejlads fra Auckland. Øen har 30 vingårde flere af dem i verdensklassen. I kommer til at nyde friske østers, prisvindende olivenolie, vild honning og andre lokalt producerede specialiteter ledsaget af vine fra nogle af øens bedste Boutique-vinmarker. Frokosten nydes på en af øens bedste vingårde inden turen går tilbage til Auckland. Turen tager ca 7 timer.

Dag 3: Auckland – Lake Taupo – 281 km
Jeres bil leveres til hotellet denne dag. Turen går sydpå til Lake Taupo – evt. med stop undervejs ved en af New Zealands store attraktioner Waitomo Caves, hvor man i underjordiske grotter/drypstenshuler kan opleve naturfænomenet, glow worms. Byen Taupo ligger på bredden af New Zealands største sø, som faktisk er et stort vulkansk krater. Byen ligger midtvejs mellem de geotermiske områder i Rotorua, hvor de første maorier bosatte sig, og vulkanerne i nationalparken Tongariro, der er også er hjemsted for spektakulære termiske kraterområder og varme kilder, som man kan bade i. De smukke vandfald, Huka Falls ligger også få km uden for byen. Et must på turen er det termiske område Orakei Korako, hvor du sejles over til storslået termisk område, hvor du kan vandre rundt blandt boblende geysere. Lej en cykel og kør langs Huka Falls og slut med at bade i en varm kilde langs floden. I får 3 nætter på Acacia Cliffs Lodge, lakeview suite inkl. morgenmad. Her er vin på værelset ved ankomsten og daglig pre-dinner canapéer og drinks inkl.

Dag 6: Lake Taupo – Napier/Hawkes Bay – 148 km
I kører mod Napier, hvor I de kommende dage kan udforske Art Deco bygningerne i området og nyde de mange gode vinområder. To nætter på McHardy Lodge, standardværelse med morgenmad.

Dag 8: Napier – Wellington - 323 km
Der er ca 4 timers køretur til Wellington.Vi kan anbefale jer at starte dagen tidligt, så I kan bruge eftermiddagen til at besøge Te Papa – New Zealands nationalmuseum, hvor I kan se flot maorikunst og lære om landets historie. En anden mulighed er besøg Weta filmstudiet, hvor I bl.a. kan opleve film effekter fra Ringenes herre mm. En nats ophold på Park Hotel, executive king room inkl. morgenmad.

Dag 9: Wellington – Picton/Sydøen (3 timers sejllads) – Kaiteriteri – 198 km
I kører ombord på færgen. Forude venter en pragtfuld sejltur over Cook strædet – måske med glimt af delfiner og sæler undervejs. Ved ankomsten til Picton er der ca 3 timers kørsel til Kaiteriteri. I kan evt. gøre et frokoststop på the Musselpot i Havelock, hvor I kan smage byens specialitet, de grønne muslinger – tilberedt på utallige måder. I får 3 nætters ophold Split Apple Lodge, seaview room inkl. morgenmad.

Dag 10: Abel Tasman nationalpark – heldagsudflugt med catamaran samt kajaksejlads og let vandring undervejs
Dagen står på catamaran-tur langs den smukke Abel Tasman kyst med besøg på Tonga Island, hvor I bl.a. vil opleve sæler. I kommer på vandretur og har mulighed for at sejle i havkajakker undervejs. Gourmet frokost og øl/vin/vand inkluderet.

Dag 11: Abel Tasman
Dagen er fri til afslapning eller flere oplevelser i Abel Tasman

Dag 12: Kaiteriteri - Hokitika – 350 km
Start dagen tidligt, da en ca 5 timers køretur venter forude mod gletscher områderne Franz Josef og Fox Glacier. Områderne er på UNESCO’s verdensarvsliste. Der er to byer i Glacier Country, Franz Josef og Fox, begge opkaldt efter de 2 gletschere. Tag på en treetop walk med udsigt over trækronerne, en sejltur blandt isbjerge eller nyd en fantastisk flyvetur over Mount Cook. En overnatning på Rimu Lodge, superior værelse inkl. morgenmad.

Dag 13: Hokatiki - Franz Josef – 128 km
I dag er der kun en kort køretur til byen Franz Josef.Her kan du spænde pigsko og vandre på Franz Josef gletscheren eller se den fra oven på en storslået helikopter udflugt – eller kombinere vandring og helikopter på en heli-hike. Afslut f.eks. dagen med afslapning i et af de termiske spabade.

Dag 14: Franz Josef - Queenstown .- 300 km
Queenstown er et af de mest populære turistmål i New Zealand. Byen er siden 1980’erne blevet kaldt ”Adventure Capital of the world”, hvor vovehalse kan prøve bungyjump og alverdens andre adrenalin pumpende aktiviteter. Heldigvis er der også fredelige aktiviteter som vandreture, mountainbiking og golf eller mulighed for at besøge film set fra bl.a. Ringenes Herre. I afleverer bilen på hotellet, når I kommer frem.Tre nætters ophold på Kamana Lakehouse. Tahuna lakeviw room inkl. morgenmad.

Dag 15: Milford Sound
I bliver kørt til Queenstown lufthavn og flyver derfra til det storslåede Milford Sound i fjordlandet. Ved ankomst kommer I på turbåden og en smuk sejlads i hele Milford Sound. Hjemturen foregår med bus med stop ved de berømte Sutherland vandfald og gletscherne i Fiordland National Park.

Dag 16: Queenstown – fridag
Mulighed for afslapning, vintur, jetboat – you name it – det findes i Queenstown.

Dag 17: Hjemrejse fra Queenstown med flyskift i Auckland og Singapore.
Vi kan anbefale stopover i Singapore inden hjemrejsen.

I får

  • Fly København-Auckland//Queenstown-København med Singapore Airlines, økonomiklasse
  • Privat transfers lufthavn-hotel på hele turen.
  • 16 nætter på 4* hoteller inkl. morgenmad
  • Heldagsudflugt til Waiheke Island inkl. gourmetfrokost, østers og vinsmagninger
  • Heldagsudflugt i Abel Tasman med catamaran
  • Vandring og havkajak inkl. frokost
  • Bådtur fra Nordøen til sydøen inkl. bil
  • Heldagsudflugt til Milford Sound med fly samt bådudflugt inkl. frokost og bus retur til Queenstown
  • 11 dages billeje Kia Sportage inkl. GPS og forsikringer, fri KM og extra chauffør.

Pris

Kontakt os venligst for pris eller hør os om andre ruter, forlænget ophold m.m.

Annette Pedersen, rejsekonsulent og medarbejder hos Discovery Travel

Har du spørgsmål?

Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent på Afrika, Mellemøsten
& Det Indiske Ocean
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 02


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.

Concierge 24-7, logo