At indfange Cambodias atmosfære
Der er et udtryk som hedder ”et billede siger mere end 1000 ord”. Når man først har bevidnet den mindeværdige og tidsløse atmosfære der venter jer i Cambodia kommer man i tvivl om udsagnets oprigtighed.
Stilfulde og historiske hoteller
Et billede kan ikke indfange Cambodia. Landet rummer østens mystik og en autentisk charme der skal opleves én gang i livet. ”Cambodia Heritage by Raffles” er skræddersyet særligt til Discovery Travels kunder og tager udgangspunkt i Raffles stilfulde og historiske hoteller, samt vores personlige oplevelser og erfaringer fra det fortryllende land.
Forslag til rejseplan
Dag 1-3: Raffles Phnom Penh
I starter jeres rejse med 2 nætter på det stilfulde Raffles Hotel Le Royal, som oser af historie og autentisk charme. Hotellet ligger lige i hjertet af Cambodias pulserende hovedstad, Phnom Penh, men hotellets grønne omgivelser giver jer en følelse af at være havnet midt i en frodig oase, hvor I kan koble helt fra og nyde livet efter en dag fyldt med oplevelser. Efter en god nats søvn og en lækker morgenmad er det tid til en Phnom Penh City Tour. Her får I bl.a. mulighed for at opleve det spændende Beaux-Arts museum, det billedskønne Royal Palace og det spændende Phnom tempel.
Dag 3-6: Raffles Siem Reap
På rejsens 3. dag venter der 5 timers kørsel til det elegante Raffles Grand Hotel D’Angkor, hvorfra I skal tilbringe de næste par dage med at dykke ned i Siem Reap’s kulturelle skattekammer. Når I træder ind af hotellets hoveddør bliver I mødt af elegant design, frodige fransk-inspirerede haver, to overdådige pools, et afslappende spa-område og personlig service i verdensklasse. I løbet af de næste 3 dage vil I bl.a. få mulighed for at besøge farverige, lokale markeder, køre gennem maleriske ris-terrasser og gå på opdagelse i det storslåede ruinkompleks Angkor.
Dag 4: Khemer kogekunst, Ta Prohm og Angkor Wat
På rejsens 4. dag har vi arrangeret en spændende kulinarisk udflugt, som starter med en tur på et af Siem Reap’s farverige, lokale markeder. Bagefter venter en smuk køretur gennem ris-terrasser og templer, hvorefter i ender i en lille landsby hvor I bl.a. skal opleve traditionel Khemer kogekunst, se hvordan man laver nudler og besøge en lille familieejet farm. Efterfølgende bliver I kørt tilbage til Siem Reap, via en af Cambodias smukkeste og mest billedskønne veje. Om eftermiddagen er det tid til at besøge Ta Prohm, et af områdets smukkeste og mest uberørte templer. Templet er som et af de eneste templer i området, stadig opslugt af jungle – hvilket giver et mystisk og tidsløst indblik i, hvordan hele området så ud da det blev genopdaget af europæiske opdagelsesrejsende i starten af 1900 tallet. Dagen afrundes med en uforglemmelig solnedgang over det smukke, billedskønne Angkor Wat.
Dag 5: Cambodias kulturelle hjerte
På rejsens 5. dag har vi arrangeret endnu en spændende guidet tur i Angkor området fyldt med nogle af Cambodias kulturelle og historiske højdepunkter. I får bl.a. Mulighed for at opleve templerne Bayon, Neak Pean og Preah Khan, som alle oser af mystik og en helt særlig, autentisk atmosfære.
Dag 6-8: Raffles Singapore
Efter en uge fyldt med uforglemmelige oplevelser i Cambodia flyver I til Singapore, hvor rejsen rundes af med 2 nætters forkælelse på Raffles Hotel Singapore. Her kan I koble helt fra eller gå på opdagelse i den smukke storby inden turen igen går hjem til Danmark.
Kontakt os og hør mere om rundrejsen i Cambodia
Har I spørgsmål til rundrejsen eller skal vi hjælpe med at skræddersy en rejse til Cambodia for jer? Ring til os - så planlægger vi hele rejse for jer ud fra jeres ønsker og drømme.
Har du spørgsmål?
Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa, Oceanien & Syd- og Mellemamerika
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04
Har du spørgsmål?
Estelle Torp
Direktør & Rejsekonsulent
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 01
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.