Der er mange praktiske rejsetips, som er gode at have til planlægningen inden ferien. Vi har samlet lidt praktisk info, men I er altid velkommen til at ringe. Vi hjælper gerne.
Bagage og håndbagage
De fleste har alt for meget med. Man kan få vasket hver dag. Klædt på i lag-på-lag er en god ide. Tag et lag af eller på efter vejret. Gode sko, tennis- eller løbesko. En sweater til kolde aftener eller i rum med aircondition.
I håndbagagen anbefaler vi, at I medbringer medicin, penge, kreditkort, pas, rejseforsikring mm. Pak også badetøjet, så er I rustet til en dukkert, hvis kufferten ikke er nået frem rettidigt.
Børn med på rejsen
Små børn klarer varmen bedre end voksne. De nyder at gå rundt næsten uden tøj, og i de timer det regner, hopper de rundt i vandpytterne i badetøj. Regnen er som lunkent brusebad. Frisk frugt, grøntsager, kogte ris, kylling og en flaske vand er ofte noget børnene elsker. Husk t-shirt og solcreme på stranden og en let klapvogn til helt små børn, den kan indskrives på flyet. Børn lærer hurtigt at lege med andre børn, der taler andre sprog. Børn skaber hurtigt kontakt med lokalbefolkningen. Hvis man rejser med et ammebarn, så læg barnet til brystet under op- og nedstigning, det letter presset i ørerne.
Pas
Når I bestiller flybilletter, skal alle navnene samt fødselsdato på børn opgives til os, nøjagtigt som de står i jeres pas. Alle rejsende (også børn) skal være i besiddelse af eget gyldigt pas, hvor ens navn i pas og flybillet skal stemme overens. Der findes mange forskellige regler, men de fleste lande kræver dog at passet er gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemrejse datoen. Kontakt borgerservice for nærmere detaljer: www.borger.dk
Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
Rejs aldrig uden rejseforsikring. Rejser man uden for Europa, er man ikke dækket af EU-Sygesikringskort. Skulle uheldet være ude, kan det blive meget dyrt. Det er derfor en god idé at tegne forsikring sammen med rejsen. Vi henviser til Gouda Rejseforsikring, der kan dække alt mellem himmel og jord.
Afbestillingsforsikring dækker bl.a. i tilfælde af sygdom inden afrejsen, skal bestilles samtidig med bestilling af rejsen og før indbetaling af depositum. For bestilling henviser vi direkte til Gouda.
Er I rejseklar?
Gode råd fra Gouda, bl.a. hent Udenrigsministeriets app Rejseklar, telefonnr. til akut hjælp, hvis uheldet er ude mm.
Vaccination
Det er individuelt, hvad vores kunder vælger at blive vaccineret for, men der findes en række generelle regler og anbefalinger. Som kunde hos os får I 10% rabat på jeres vaccinationer hos www.rejseklinikken.dk. Har I tilmed en Gouda-rejseforsikring får I 15% rabat. Rejseklinikken i Charlottenlund har eksisteret siden år 2000 og har erfaring med rådgivning til alle typer rejsende. De har meget fleksible åbningstider, som omfatter båder aftener og lørdage. Klinikken følger WHO’s gældende regler for vaccination og anbefaler kun vacciner, der er relevante for den konkrete destination.
Rejseklinikken
Ordrupvej 60, 4.
2920 Charlottenlund
Tlf. 39 63 01 15
Email: kontakt@rejseklinikken.dk
Web: www.rejseklinikken.dk
Oplyser I, at I skal ud og rejse med Discovery Travel opnår I også 10% rabat på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service, som har 39 klinikker fordelt over hele landet.
Danske Lægers Vaccinations Service
Gladsaxevej 376, 1.
2860 Søborg
Tlf. 77 99 77 99
Email: vaccination@dlvs.dk
Web: www.sikkerrejse.dk
Book tid online
Visum
Ved individuelle rejser skal man normalt selv sørge for visum til sin ferie. Nogle lande kræver visum inden afrejse og andre steder køber man det ved ankomst. Vi hjælper gerne med visumansøgninger ellers kan man læse mere på Udenrigsministeriets hjemmeside. Udgifter til visum, skal betales af den rejsende.
Når I rejser hjem
Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at tage planter, frø, frugt og andre planteprodukter, herunder snitblomster med hjem fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Læs mere om importregler for privatpersoner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.